Sektion Sjællands Vedtægter

§ 1
Navn og formål


1.1
Sektionens navn er Sektion Sjælland under Danmarks Frisørmesterforening.


1.2
Sektion Sjællands formål er at administrere de indenfor sektionen hørende laug.


1.3
Sektion Sjælland udgør sammen med Sektion København, Fyn og Jylland,
Danmarks Frisørmesterforening, og er underlagt vedtægterne i samme.


1.4
Sektionens hjemsted er Slagelse Kommune.

§ 2
Medlemskab af Sektion Sjælland


2.1
Enhver der opfylder betingelserne for optagelse i et under Danmarks Frisør-
mesterforening hørende laug, i Sektion Sjællands geografiske område, kan optages som medlem i Sektion Sjælland.
(Sektionens geografiske område er: Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm).


2.2
Medlemskab af Sektion Sjælland og optagelse i et af sektionens hørende laug,
sker ved indmeldelse i sektionen.


2.3
Medlemsskab af DF kan opnås som virksomhedsmedlem,personligt medlem eller som passiv medlem i overenstemmelse med DF vedtægtens bestemmelse herom.


2.4
I medlemskabet indgår obligatorisk gruppelivsforsikring.

§ 3
Forsamlingen


3.1
Sektion Sjællands forsamling udgøres af de delegerede, der udpeges af de
lokale laug med en repræsentant for hver påbegyndt 15. medlem i hvert laug.


3.2
De lokale giver straks efter laugets generalforsamling Sektion Sjælland
meddelelse om, hvem der er udpeget som laugets delegerede.


§ 4
Delegeretmøde


4.1
Ordinært delegeretmøde afholdes hvert andet år, forskudt for kongressen. De-
legeretmøde afholdes fortrinsvis i september måned.

4.2
Indkaldelse til delegeretmøde skal ske med 7 ugers varsel ved skrivelse til de
delegerede og ved meddelelse i fagbladet.


4.3
Til såvel ordinært som ekstraordinært delegeretmøder har alle medlemmer
adgang og taleret, men kun de delegerede har stemmeret.


4.4
Dagsorden for det ordinære delegeretmøde skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere/mandatudvalg samt vedtagelse af forretningsorden.
3. Bestyrelsens beretning ved formanden.
4. Forelæggelse og godkendelse af regnskab.
5. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
6. Behandling af indkomne forslag og forespørgsler.
7. Valg (herunder valg af delegerede til kongressen).
8. Eventuelt.


4.5
Forslag, som ønskes behandlet på det ordinære delegeretmøde, skal være for-
eningen i hænde senest 6 uger før delegeretmødet.


4.6
Ekstraordinært delegeretmøde afholdes, hvis bestyrelsen eller 1/3 af de til-
sluttede laug fremsætter motiveret ønske herom.


4.7
Ekstraordinært delegeretmøde skal indkaldes senest 8 uger efter at anmodning
herom er kommet sektionen i hænde.
Indkaldelsesvarslet skal være mindst 14 dage.


4.8
Der kan ikke på ekstraordinært delegeretmøde tages beslutning om andre emner
end det eller de, der har foranlediget indkaldelsen.


4.9
De år, hvor der ikke afholdes delegeretmøde, indkaldes der til oldermands- og
kasserermøde, fortrinsvis i september måned. På dette møde kan, på baggrund af fremlagt budget, fastsættes kontingent.

§ 5
Afstemninger


5.1
Alle delegerede er stemmeberettigede på sektionens delegeretmøde.


5.2
På sektionens delegeretmøder, såvel ordinære som ekstraordinære, kan stem-
mes med fuldmagt. Ingen kan stemme med flere end 2 fuldmagter. Fuldmagt kan
kun gives for eget laug.


5.3
Alle aktive medlemmer er valgbare til udvalg og tillidsposter,dog kan kun faguddannede virksomhedsrepræsentanter vælges til sektionsbestyrelsen, DF`s hovedbestyrelse og som delegerede.


5.4

Med mindre andet er angivet,afgøres spørgsmålet ved simpel stemmeflerhed.

5.5

Vedtægtsændringer kræver vedtagelse med 2/3 flertal af de stemmeberretigede.


5.6
Skriftlig afstemning foretages, når dirigenten eller blot en delegeret begærer
dette.

§ 6
Formanden


6.1
Sektionen ledes af formanden, der vælges af delegeretforsamlingen for 4 år
ad gangen.


6.2
Formanden tegner sektionen udadtil. Formanden kan underskrive på sektionens
vegne i anliggender, der er underlagt bestyrelsen.


6.3
Formanden indkalder bestyrelsen og leder dennes møder. Der indkaldes skrift-
ligt og med mindst 14 dages varsel.

§ 7
Bestyrelsen


7.1
Bestyrelsen består af formanden og 6 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kon-
stituerer sig selv.


7.2
Bestyrelsens kontinuitet sikres ved, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne
afgår forskudt for hinanden.


7.3
Bestyrelsen holder møde så ofte, formanden finder det fornødent, eller når tre
bestyrelsesmedlemmer forlanger det.


7.4
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af bestyrelsen er til
stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.


7.5
Intet medlem, der er fyldt 67 år, kan vælges til sektionens bestyrelse. Medlem-
mer, der ikke er frisøruddannet, kan ikke vælges til sektionens bestyrelse.


7.6
Delegeretforsamlingen kan beslutte at ansætte en konsulent.


7.7
Fagligt udvalgs arbejde består i at tilrettelægge faglige aktiviteter. Udvalget
består af 2 bestyrelsesmedlemmer, samt 3 personer valgt på delegeretmøde, med
den ansatte konsulent som formand. Er der ingen konsulent, er formanden for
sektionen formand.



§ 8
Kontingent


8.1
Kontingentbidraget opkræves af sektionsbestyrelsen månedsvis forud. Re-
stancer ud over den af DF fastsatte frist kan inddrives ved retslig inkasso.


8.2
Laugskontingent fastsættes af lauget.


8.3
Kontingent til DF fastsættes af DF's kongres. Sektionen er berettiget til det af
kongressen fastsatte beløb til sektionens drift.


8.4
Sektionen kan herudover på sektionens delegeretmøde fastsætte et yderligere
kontingent til dennes drift.


8.5
Bestyrelsen kan under langvarig sygdom bevilge kontingentfrihed, såfremt
lokallauget afstår fra sit kontingent. Der kan dog ikke fritages for bidrag til Faglig Ordning og gruppelivsforsikring.


8.6
Medlemmer, der ønsker at holde deres virksomhed åbent 20 timer pr. uge eller mindre, når de modtager efterløn/pension eller holde åbent 20 timer pr. uge eller mindre i forbindelse med overgang til efterløn/pension, kan ved fremsendt dokumentation opnå et halvt kontingent. DF´s præsidie vurderer og godkender dokumentationen. Bevilges et nedsat kontingent gælder det, ud over DF, også sektions- og laugskontingent. Nedsættelsen gælder ikke gruppelivsordninger.


§ 9
Udmeldelse, slettelse og eksklusion


9.1
Udmeldelse, slettelse og eksklusion sker efter reglerne i DF's vedtægter.


9.2
Sektion Sjællands bestyrelse skal godkende eller forkaste enhver af lauget fore-
taget bod og eksklusion.


9.3
Sektionsbestyrelsens afgørelse om bod og  eksklusion af et medlem kan af medlemmet
eller laugsbestyrelsen indbringes for Danmarks Frisørmesterforenings bestyrelse.

§ 10
Administration


10.1
Sektionens bestyrelse drager omsorg for, at administrationen varetages på be-
tryggende måde og i overensstemmelse med lovgivningens regler.


10.2
I forbindelse med rejser/møder i sektionens tjeneste kan der udbetales tabt
arbejdsfortjeneste og/eller diæter. Disse beløb fastsættes af bestyrelsen.

§ 11
Regnskab og revision


11.1
Regnskabsåret er fra 1/1 til 31/12. Der vælges på delegeretmøde 2 kritiske re-
visiorer, samt 1 revisorsuppleant.


11.2
Den kritiske revision har til opgave at kontrollere, at sektionen i økonomisk
henseende administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de af sektio-
nens ledelse fastsatte retningslinier.


11.3
Det årlige driftsregnskab og status revideres af en af bestyrelsen valgt statsauto-
riseret/registreret revisor.


11.4
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de for-
eningen påhvilende forpligtelser. Foreningen hæfter kun ved sin formue.

§ 12
Sektionens opløsning


12.1
Sektionen kan kun opløses ved enstemmighed i alle 4 under Danmarks Frisør-
mesterforening hørende sektioner.


12.2
I tilfælde af Sektion Sjællands opløsning afgives midler til er formål efter oplø-
sende delegeretmødes beslutning.



Således vedtaget på stiftende delegeretmøde, Holbæk den 7. december 1986.

Med ændringer på delegeretmøde, Sorø den 5. september 1993.

Med ændringer på delegeretmøde, Slagelse den 5. september 1999.

Med ændringer på delegeretmøde, Helsinge den 14. september 2003

Med ændringer på delegeretmøde, Køge den 29-30.september 2007
__________________________________________________________________

Bestyrelse pr. 29-30/9-2007:


Ole Olsen, Slagelse
formand

Næstformand Karl Villy Pedersen, Roskilde, Sekretær Rigmor Nielsen, Gørløse


Jens Linnemand, Næstved, Mai-Britt Mortensen


Karen Beierholm, Slagelse, Lone Jørgensen, Roskilde

Foreningens kontor:
Jernbanegade 8, 1, Postboks 243, 4200 Slagelse, Telefon 58 53 30 55